REFLEKSIONER

Med Vibeke Fuglsang-Damgaard

den 16. – 24. juni 2018 kl 10.00 – 16.00

Hvor: Skulpturværkstedet i/s, Nørreskiftevej 25, Nørreskifte

 

KUNSTØREFLEKSiONER – vor visuelle virkeligheds vandring i verden. Både lyd, lys og bølger kan reflekteres til mediet, de kom fra, når de støder mod en grænseflade. Dette sker også, når lysstrålerne brydes i øjet, før de når nethinden. Jeg kan godt lide øjets flow ind i sanselige detaljer af lys og skygge.

Mine værker ligger i grænselandet mellem tegning, relieffer og installation. En refleksion kan have mange betydninger. Det kan være tanker omkring noget, man har hørt eller set fremlagt, og som man lader gennemgå nogle processer i eget hoved, før man sender det videre. Psykologisk er det bevidsthedens tilbageblik på sig selv.

Abstraktion er en form for refleksion i kunsten. Der findes flere forskellige typer refleksioner. Der er for eksempel diffus refleksion fra en mat flade som en hvid væg. Da spredes lyset i alle retninger. Ved en spejlende refleksion bliver lyset reflekteret i en bestemt udgående retning, f.eks. eksempel gennem vand og spejl. De fleste flader er hverken helt blanke eller helt matte. De giver derfor en blanding af diffus og spejlende refleksion.

Der findes et par fænomener til. Det ene er refraktion eller lysbrydning, som indebærer, at en bølgebevægelse ændrer retning fra et medium til et andet. (for eksempel fra luft til vand). Det andet er deflektion, som vil sige at bøje af. Man må sigte lidt højere for at nå et mål langt borte.

Disse betragtninger danner udgangspunkt for det, jeg ønsker at gøre i en udstilling. Nogle af mine udstillinger de senere år har haft titler som:

  • Stilhedens bevægelser
  • Oprindelige strømninger
  • Habitat
  • Ophav

Nogle af grundtankerne i det jeg gør har drejet sig om det, vi ikke ser eller er os bevidst. Lyd og lysbølger vi er omgivet af, som vi ikke mærker direkte. Alligevel er de en vigtig del af vore liv. Buen, som har et dybt aftryk i os. Grækerne byggede buen ind i tempelgulvet, som et korrelat til himmelbuen. Mors og fars vuggende bevægelse for at barnet skal blive roligt og sove. Japanske hager.

OM KUNSTNEREN

Vibeke Fuglsang-Damgaard –  www.fuglsang-damgaard.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *